Sorry, you need to enable JavaScript to visit this website.
Skip to main content

Almindelige vilkår og betingelser

1. De almindelige vilkår og betingelser nedenfor gælder for alle tilbud og aftaler fra Rubio Monocoat Belgien, med forretningsadressen Roeselaarsestraat 535, 8870 Izegem, og registreret hos Crossroads Bank for Enterprises under nummer 0782.268.772 (RPR/RPM Ghent, afdeling Kortrijk) (“sælger”) samt alle aftaler indgået mellem sælger og kunden, medmindre sælger udtrykkeligt har accepteret en skriftlig undtagelse.

2. Med afgivelse af ordrer til sælger, accepterer kunden disse almindelige vilkår og betingelser og ser bort fra andre almindelige vilkår og betingelser, som derfor ikke gælder i forbindelse med hverken tilbuddet eller salget.

3. Medmindre andet er angivet, er tilbud og rabatter til enhver tid uforpligtende for sælger, og de tilbudte priser gælder kun, hvis de accepteres af kunden inden for otte dage.

4. De angivne leveringsperioder er kun vejledende og sælger er under ingen omstændigheder forpligtet. Sælger kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for forsinkelser. Skulle forsinkelsen dog være længere end tre måneder, er kunden dog berettiget til, efter formel meddelelse som anbefalet brev og medmindre forlænget leveringstid er aftalt, at opsige aftalen og kræve tilbagebetaling af eventuel hovedstol uden at være nogen kompensation skyldig.

5. Varerne anses for at være accepteret med modtagelse af varerne. Klager vedrørende synlige fejl accepteres kun, hvis en sådan klage fremsendes detaljeret som brev inden for to dage efter modtagelse. Klager og/eller protester vedrørende faktura skal ligeledes laves skriftligt inden for tre dage efter modtagelse af faktura. For skjulte mangler gælder en periode på tre måneder fra fakturadato, med advarsel om bødestraf. Klager antages kun til behandling, hvis den detaljerede klage inden for denne periode fremsendes som anbefalet brev til sælger inden for 48 timer efter konstatering af den pågældende mangel.

6. Medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt, skal alle fakturaer betales til Izegem på leveringstidspunktet. For fakturaer, der ikke er betalt til tiden, pålægges der automatisk og uden varsel, renter svarende til 10 % pr. år.

7. Hvis køber ikke betaler fakturaen helt eller delvist til tiden, gøres denne erstatningspligtig, automatisk og uden varsel, til betaling af en fast stigning svarende til 15 % af det udestående beløb. Den faste stigning vil dog altid være på mindst et hundrede Euro (€ 100,00) pr. faktura. Cirkulering af et udkast eller andre lignende reguleringer fører ikke til fornyelse af gælden og påvirker ikke disse vilkår og betingelser. Ingen klage eller tvist giver ret til suspendering af betalinger.

8. Alle andre konti forfalder til betaling som følge af manglende betaling af en enkelt konto, og sælger har ret til at annullere ethvert salg, som endnu ikke er gennemført samt at suspendere alle leveringer.

9. Varerne leveres ab fabrik. Parterne har udtrykkeligt aftalt, at varerne forbliver sælgers ejendom indtil fuld betaling, inkl. alle tilhørende beløb til f. eks. renter, omkostninger og erstatninger. Dog bærer kunden risikoen for tab eller destruktion af varer fra leveringstidspunktet og frem. Køber forpligter sig til at forelægge disse almindelige vilkår og betingelser for offentlige embedspersoner i tilfælde af beslaglæggelse til fordel for tredjemand, af produkter som endnu ikke er fuldt betalt.

10. Sælgers ansvar er i alle tilfælde begrænset til den fakturerede værdi af de solgte varer, eksklusiv moms og omkostninger, mindst for den del af ordren, som ansvaret vedrører.  Intet i disse almindelige vilkår og betingelser udelukker eller begrænser sælgers ansvar (hvis noget) for et erstatningsansvar, som ikke kan begrænses eller udelukkes i henhold til gældende ret. Køber bruger vores produkter i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.

11. Hvor det er muligt, skal bestemmelserne i disse almindelige vilkår og betingelser fortolkes således, at de er gyldige og håndhævelige efter gældende ret. Bestemmelser, som anses for at være uforholdsmæssige, bliver ikke ugyldige, men skal indskrænkes i det omfang det er lovligt muligt og tættest på det tilsigtede i den nævnte bestemmelse. Den mulige ugyldighed og/eller manglende håndhævelighed af en bestemmelse i disse almindelige vilkår og betingelser eller en del deraf, påvirker ikke den øvrige del deraf eller andre bestemmelser i disse almindelige vilkår og betingelser. En bestemmelse, som anses for at være helt eller delvist ugyldig og/eller uhåndhævelig skal omgående helt eller delvist erstattes af en bestemmelse, som er i overensstemmelse med gældende ret, og som kommer tættest på, hvad parterne har tiltænkt i nævnte del eller bestemmelse. 

12. I tilfælde af en tvist, har kun fredsdommeren i Izegem eller retten i Kortrijk kompetence til at træffe afgørelse, medmindre sælger accepterer en fravigelse fra dette. Kun belgisk ret finder anvendelse, med undtagelse af bestemmelserne i FN's konvention fra 1980 om internationale køb (“Wienerkonventionen”) samt ethvert andet lovvalg eller lovvalgsregler eller bestemmelser (belgiske, udenlandske eller internationale), hvis det er relevant, som medfører, at en anden ret end belgisk ret finder anvendelse. 

13. Disse almindelige vilkår og betingelser er tilgængelige på hollandsk, fransk, engelsk, tysk, spansk, norsk, svensk, dansk, finsk og italiensk. I tilfælde af en tvist om indholdet eller hensigten med disse almindelige vilkår og betingelser, er kun den hollandske tekst og dens fortolkning bindende i henhold til belgisk ret.

14. Erhvervskunder af Rubio Monocoat må kun købe vores produkter til eget brug, ikke til videresalg. Videresalg er kun tilladt autoriserede forhandlere, som opfylder specifikke service- og salgsbetingelser. Den eneste undtagelse er rengørings- og plejeprodukter (Clean & Care). Det er tilladt erhvervskunder at videresælge disse produkter til eksisterende kunder igennem deres fysiske butik eller, efter aftale med Rubio Monocoats repræsentant, i egen webshop med angivelse af erhvervskundens identitet. Salg på andre platforme, markedspladser eller til andre distributører er ikke tilladt.